Seranote – intelligent talegenkendelse i konsultationen

 

I vores klinik benytter vi Seranote, som er et værktøj til intelligent talegenkendelse, der hjælper os med at dokumentere samtalen under konsultationen. Det betyder, at vi kan bruge mindre tid på journalføring og mere tid på nærvær, dialog og faglig vurdering sammen med dig som patient.

Seranote fungerer ved, at samtalen under konsultationen optages og transskriberes, hvorefter der dannes et udkast til et journalnotat. Notatet gennemgås altid af din behandler, før det gemmes i journalen. Seranote er dermed et administrativt hjælpeværktøj og erstatter ikke den sundhedsfaglige vurdering.

Seranote er en danskudviklet løsning fra Melatech, målrettet klinikere i blandt andet almen praksis. Formålet er at lette den administrative dokumentation, så vi i højere grad kan fastholde opmærksomheden på dig og din problemstilling under konsultationen.

Sikkerhed og databeskyttelse er vigtigt for os. Data behandles sikkert og i overensstemmelse med gældende GDPR-regler, og løsningen er udviklet med fokus på de særlige krav, der gælder i sundhedsvæsenet. Alle data forbliver inden for EU/EØS.